Baseret på international erfaring er der tre muligheder for støvopsamlingsudstyr. Den første prioritet er støvforebyggelse-ligesom med sygdomme er forebyggelse mere omkostningseffektivt-end helbredelse. For eksempel kan installation af en slisk under læsning/aflæsning af materiale eller ved transportørers overføringspunkter betydeligt reducere genereringen og den nødvendige behandlingsvolumen af støv og dampe. Ved håndtering af bulkmaterialer som stålslagge tillader lokaliseret indeslutning genereret støv og dampe at cirkulere og sprede deres kinetiske energi internt, hvilket får størstedelen af støvet til at sætte sig naturligt. Internationalt er denne type mekanisk støvkontrol kendt som "passiv" (eller ikke-drevet) støvopsamling; den er egnet til størstedelen af støv i de fleste scenarier og bør i det mindste tjene som et forbehandlingstrin.
Den anden mulighed involverer supplerende brug af vandtåge eller skum til støvdæmpning. Direkte sprøjtning tjener to formål: For det første væder det støvpartikler, hvilket får dem til at klæbe, agglomerere og vokse i størrelse, hvilket gør dem nemmere at adskille fra luften. For det andet, for høj-røggas, letter direkte sprøjtning fordampningskøling; dette tillader gassen at afkøle og krympe i volumen ved brug af minimalt med vand, mens den resulterende reduktion i gashastighed yderligere hjælper med støvfjernelse. Ældre lærebøger og designmanualer hævdede ofte, at spray-baseret støvundertrykkelse kun var egnet til partikler større end 50 μm med en effektivitet på kun 40-70 %. Praktisk erfaring har imidlertid vist, at fremskridt inden for sprøjteteknologi gør det muligt for sprøjtesystemer at fjerne næsten 100 % af støvpartikler, der er større end 10 μm, og 90-95 % af dem, der er større end 1 μm. For eksempel har spray-baserede systemer, der bruges under tøndedumpning og stålslaggebehandling, opnået en faktisk støvfjernelseseffektivitet på 90-95 %.
Derfor bør passiv støvkontrol og direkte sprøjtedæmpning prioriteres ud fra perspektiverne emissionsreduktion, energibesparelse og omkostningseffektivitet. Den tredje mulighed-ventilation-baseret støvopsamling-bør kun betragtes som en sidste udvej. Ventilationssystemer kræver energiintensive-ventilatorer og støvopsamlere, hvilket gør det vanskeligt at spare energi eller reducere omkostningerne. Når ventilationssystemer er påkrævet, bør-lavenergi elektrostatiske udskillere overvejes først, med stoffilter (baghouse) samlere, der kun betragtes som en sidste mulighed. At reflektere over selve udvælgelsesprocessen for støvfjernelsesudstyr fra dette perspektiv afslører områder, der kan forbedres. I applikationer som f.eks. sekundær støvfjernelse for omformere, fjernelse af højovnsstøbt-husstøv og indlæsning/aflæsning af støvkontrol, overstiger over 80 %-eller endda 90 %-af støvpartiklerne 10 μm i størrelse; Alligevel er langt de fleste installationer i mit land afhængige af ventilations-baserede systemer, der bruger posefiltre, som, selvom de er effektive til emissionsreduktion, medfører høje driftsomkostninger. Tilsvarende består støvet med konverterens LT (uncombusted gas) støvfjernelsesprocessen hovedsageligt af grove partikler, men elektrostatiske præcipitatorer (ESP'er) er ofte designet baseret på indløbskoncentrationer på 70-100 g/Nm³, hvilket resulterer i et for stort antal elektriske felter og omfangsrigt udstyr. Naturligvis er spørgsmålet om inkonsekvent effektivitet i nogle elektrostatiske præcipitatorer et andet praktisk problem, der skal løses.
